Det handler om mere end blot rensning af tagrender
Med kontor i Aarhus C tæt på Klostertorvet og en opgave der krævede mere end blot en rensning af tagrenderne, var Sparekassen Kronjylland på udkig efter en samarbejdspartner, der kunne være behjælpelig med at fjerne alger, rense både vandlåse, nedløb og selvfølgelig rense selve tagrenden, samt sikre at bygningens mågerede ikke blev ødelagt.
Vedligeholdelse er mere end at fjerne slam fra tagrenden
For Sparekassen Kronjylland var kerneudfordringen ikke en specifik ting, men selve omfanget af opgaven. Bygningens højde gjorde at der skulle bruges lift. Men da bygningen er lokaliseret i et af det mest trafikerede områder i Aarhus, det krævede derfor tilladelse for at afspærre dele af vejen. Afspærringen og mængden af trafik kan i opgaver som denne give trafikale udfordringer, derfor skulle opgaven planlægges sådan at den kunne løses inden for en begrænset tidsramme.
Yderligere var en del af udfordringen selve tagets opbygning, da bygningens tag er opbygget af skrå- og flade områder. Derudover har bygningen ikke kun tagrender og nedløb, men også det der kaldes vandlåse. Alle tre dele skulle efterses, renses og ved eventuelle skader repareres. En ekstra udfordring ved denne opgave var at Sparekassen Kronjylland havde en mågerede på taget som TagrendeRensen skulle tage højde for, da den ikke måtte fjernes uden en særlig tilladelse.
Hvorfor TagrendeRensen?
Med flere års erfaring i rensning af tagrender, nedløb, vandlåse og alt hvad der hører til vedligeholdelse af disse, kunne TagrendeRensen tilbyde en effektiv løsning på Sparekassen Kronjyllands udfordringer. På bygningens flade tag var der grønne alger, hvilket æder taget og derfor var en del af opgaven at fjerne dette.
TagrendeRensen løste opgaven ved hjælp af både lift og stige, og ved at medarbejderne bevægede sig rundt på det flade tag da de skulle skrubbe algerne væk og derudover havde der på denne del af taget samlet sig større bunker med blade, der skulle fjernes fra taget. Opgaven blev løst på en eftermiddag i Sparekassen Kronjyllands åbningstid. For ikke at genere kunderne og personalet var TagrendeRensens medarbejdere meget opmærksomme på ikke at svine indgangen, gulvtæpperne og trapperne til, samt minimere eventuel støj fra arbejdet.
Frit gennemløb, ingen alger og en uskadt mågerede
Sparekassen Kronjylland er nu sikre på at der er frit gennemløb for vandet i både tagrender, nedløb og vandlåse, hvilket minimerer risikoen for vandskader. Derudover har rensningen af de grønne alger på det flade tag været med til at forlænge levetiden på dette. Opgaven blev udført uden beskadigelse af mågereden.
Processen er blevet dokumenteret med et rensebevis, der kan bruges som dokumentation over for forsikringsselskabet, at tagrender, nedløb og vandlåse er vedligeholdt.
Om projektet
Kunde: Sparekassen Kronjylland
Lokation: Vestergade 11, Aarhus C
Tidsramme: Inden for Sparekassen Kronjyllands åbningstider. Blev udført på en eftermiddag
Kerne udfordring: Selve omfanget af opgaven, derudover taget som består af både skrå- og flade områder, samt fjernelse af alger, rensning af tagrender, nedløb og vandlåse og opsamling af løvfald fra det flade tag