Rensning af tagrender og kampen om vores værktøj
Det er ikke nemt at udføre sit arbejde når måger på nabobygningen stjæler værktøjet. Dette var situationen for medarbejderne hos i Via Biler i Aarhus. Nabobygningen, som er en ældre værkstedsbygning, skulle have renset og efterset tagrender og nedløb, men en vigtig del af opgaven var også at “tilbageerobre” det værktøj som mågerne havde stjålet fra Via Bilers medarbejdere.
Deres valg af samarbejdspartner blev TagrendeRensen.
Aggressive måger og rensning af tagrender
Der er ikke en tagrenderensnings-udfordring TagrendeRensen ikke har arbejdet med, set eller hørt om, men kerneudfordringen i denne opgave skilte sig alligevel ud fra alle de andre. Det var ikke placering af lift, stiger, højder, omkringliggende træer, ledninger eller andet, men i stedet var det aggressive måger og mågereder, der var problemet.
Udstyret med hjelme og teleskopstænger gik TagrendeRensens medarbejdere, igang med rensningen af tagrender og nedløb, til stor underholdning for medarbejderne hos Via Biler.
De store måger gik til angreb under rensningen og ikke ville give afkald på det værktøj de havde stjålet fra Via Biler, men tagrender og nedløb blev efterset og renset.
Rensebevis
Alt værktøj og andet som mågerne havde stjålet er blevet hentet ned fra taget og leveret tilbage til Via Biler af TagrendeRensens medarbejder. Selve rensningen er blevet dokumenteret med et rensebevis, et bevis som i tilfælde af vandskade vil kunne bruges som dokumentation af at tagrenderne er vedligeholdt og at disse dermed ikke har været skyld i skaden.
Det er ikke første gang at TagrendeRensens medarbejdere finder andet end blade, mos og tagpap i de Østjyske tagrender, der er før blevet fundet alt fra shampoo til mobiler.
Om projektet
Kunde: Via Biler A/S
Lokation: Aarhus S
Tidsramme: 1 dag
Kerneudfordring: Speciel opgave, da det ikke var selve rensningen, der var udfordringen, men måger som gik til angreb